Når vinden blæser og regnen slår på ruden, kan det være fristende at tænde op i grillen indendøre. Udestuen synes umiddelbart som et dejligt sted at grille, men det må du for alt i verden ikke begynde på, med mindre du har en indendørs grill. Bruger du en gas- eller kulgrill indendøre, risikerer du nemlig, at alle i huset får kulilteforgiftning: En alvorlig forgiftning, som kan nedsætte førligheden og i værste fald være livstruende.

Heldigvis findes der alternativer til gas- og kulgrill, som gerne må benyttes indendøre. Men hvilken indendørs grill er bedst, og hvad koster de forskellige modeller? Vi har set på et par af de modeller, der findes, og vil i dette blogindlæg komme med vores bedste bud på grill, der egner sig til brug indendøre.


En indendørs grill?

Kigger du efter indendørs grill i tilbudsaviser og blade, vil du helt sikkert blive skuffet. Af sikkerhedsmæssige årsager er det nemlig de færreste producenter, som tør markedsføre deres grill som særligt egnet til grillning indedøre. Brandfaren er naturligvis større indenfor end på en fliseterrasse, og derfor er det kun de allermest sikre grill, der kan bruges i udestuen o.lign.

For at finde en indendørs grill er du derfor nødt til at søge på nettet – eller at spørge i din lokale grillbutik, byggemarked el.lign., hvilke grill, du må bruge i lukkede rum. Er der den mindste tvivl at spore i ekspedientens svar, kommer du til at spørge en anden. Du må under ingen omstændigheder tage chancen at købe en grill, som måske egner sig til grill indendøre.

Den bedste

Indendørs grill

Billede: OBHnordica.dk

Den type grill, der egner sig bedst til grill indendøre, og som samtidig giver en tilnærmelsesvis autentisk grilloplevelse, er en elektrisk grill (se billede). En elgrill afgiver ingen kulilte, og der er derfor aldeles harmløst at tænde op i den indendøre. Ligesom med alt andet varmt, skal du selvfølgelig være opmærksom på brændbare artikler på bordet, men det behøver jeg vist ikke at uddybe yderligere.

Elektriske grill fås i to versioner; den foldbare grill og den åbne grill. Begge kan bruges som indendørs grill, men der er dog forskel på de to grilltypers færdigheder:

Den foldbare grill

En foldbar grill varmer selvsagt i både top og bund, og kan, som vist på billedet ovenfor, bruges som en åben grill eller til at grille kød, sandwiches m.m. jævnt fra begge sider i lukket tilstand – ligesom en toaster. Den foldbare grill tændes ved et klik på en knap, og den er som regel varm i løbet af et par minutter. Stegepladen på en foldbar elgrill bliver som regel op til 180 grader varm, hvilket er noget mindre end en almindelig grill.

Den åbne grill

En åben elektrisk grill minder meget om den traditionelle havegrill, bortset fra, at den selvfølgelig hverken oser eller ryger under brug. Både Weber og Landmann har lavet en el-version af flere af deres topmodeller, og de egner sig særdeles godt til grill i udestuen, festsalen o.lign. Mange campister benytter også en åben elgrill, da flere campingpladser i dag ikke tillader brug af kul- og gasgrill. Stegepladen på en åben elgrill bliver heller ikke ligeså varm som hverken kul- eller gasgrill.

Et godt alternativ

Raclette grill

Billede: OBHnordica.dk

Et godt alternativ til en indendørs grill er raclette: også kendt som grillversionen af fondue. Raclette er en lille elektrisk bordgrill, hvorpå man lægger små pander med kød, grøntsager og hvad man nu ellers måtte have lyst til at stege.

Racletten kan har som regel en stegeplade med teflonbelægning, som gør den nem at rengøre og lækker at tilberede maden på.Varmelegemerne under pladen bliver ikke nær så varme, som på en almindelig grill, hvorfor man må beregne god tid til tilberedning af maden.

Hvad koster en indendørs grill?

Priserne for elektriske grill ligger i samme prisleje som en mindre kul- eller gasgrill. En foldbar elgrill, som vist på øverste billede, koster i skrivende stund 999,95, mens racletten starter ved 449,95. Afhængigt af modellen, du vælger, er en elektrisk grill noget billigere i drift end hvis du fyrer med kul eller gas.

Pas på dig selv 

Hvert år dør flere danskere af kulilteforgiftning som følge af grill indendøre. Hører du om venner og bekendte, der har haft succes med at slæbe gasgrillen med ind i udestuen, er det vigtigt, at du fortæller dem, at det er med livet som indsats, hver gang de tænder op indendøre.

VN:F [1.9.14_1148]
Rating: 6.0/6 (3 votes cast)

Indendørs grill – Guide til grill indedøre, 6.0 out of 6 based on 3 ratings